Forsvarsministeriets Auditørkorps udgiver i dag årsberetningen for 2022, der kan læses ved at klikke her

 

Det kan oplyses, at der i 2022 blev oprettet 808 nye straffesager, hvilket er lidt under niveauet for 2021. Der har samtidig været et mindre fald i antallet af sanktioner (personsager) i beretningsåret, hvor der er udmålt en sanktion i 347 personsager. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at antallet af personsager, der indeholder flere forhold, generelt har været stigende de senere år. De 347 personsager omfatter således i alt 432 strafbare forhold.

 
Auditørkorpset har også i 2022 haft et særligt fokus på sager vedrørende magtmisbrug, misbrug af tjenstlige betalingskort og krænkende adfærd. Endvidere har der i 2022 været fokus på sager om våben.

 
Sagsområderne og udviklingen i antallet af sanktioner er nærmere beskrevet i beretningens afsnit om særlige fokusområder i 2022.

 
Der henvises i øvrigt til årsberetningen, der i lighed med tidligere år, indeholder en beskrivelse af et bredt udvalg af årets øvrige undersøgelser og afgørelser.

 
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Generalauditør Lars Stevnsborg på telefon 7281 1040.