Behandling af person oplysninger
Behandling af personoplysninger i og udenfor militære straffesager i Forsvarsministeriets Auditørkorps.
Herunder indhentning af oplysninger, tidsrum for opbevaring og dine rettigheder.
Behandling af personoplysninger i militære straffesager
Forsvarsministeriets Auditørkorps behandler primært personoplysninger i forbindelse med behandlingen af militære straffesager. Behandling af disse oplysninger finder sted i henhold til lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger (lov nr. 410 af 27. april 2017, som ændret ved lov nr. 503 af 23. maj 2018).
Auditørkorpset behandler navnlig personoplysninger for at varetage de opgaver, der følger af militær retsplejelov, jf. retsplejeloven.
(Under pkt. 2 nedenfor kan du læse om behandling af personoplysninger uden for området for militære straffesager).
Lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger indeholder i kapitel 4-7 og 22 nogle regler, som giver dig en række rettigheder i forhold til de oplysninger, som Auditørkorpset behandler om dig.
Rettighederne bidrager til åbenhed og gør dig i stand til at varetage dine interesser.
Formålet med Auditørkorpsets behandling af personoplysninger indenfor strafferetsplejen
Auditørkorpset er en uafhængig myndighed under Forsvarsministeriet, der efterforsker og behandler militære straffesager i ind- og udland. Militære straffesager er sager, hvor militært personel overtræder militær straffelov, civil straffelov eller andre strafbelagte civile bestemmelser, og overtrædelsen vedrører tjenesten eller er begået i anledning af tjenesten eller på militært område mv.
Auditørkorpset behandler oplysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af militære straffesager samt i forbindelse med fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner. Endelig behandler Auditørkorpset personoplysninger, når der føres tilsyn med straffesagsbehandlingen eller behandles klager og erstatningskrav med hensyn til efterforskning og sagsbehandling.
Auditørkorpset behandler personoplysninger om sigtede, ofre og vidner. Derudover behandles personoplysninger i forbindelse med anmeldelser af mulige strafbare forhold samt andre indledende undersøgelser af mulige strafbare forhold, bl.a. i forbindelse med indberettede særlige hændelser, f.eks. ved alvorlig personskade, hvor der meget ofte er anledning til en undersøgelse, uanset om der er konkret mistanke om strafbart forhold eller ej.
Oplysningerne behandles i it-systemer, primært sagsbehandlingssystemet/ESDH-systemet WorkZone Client/Kesdh.
Hvor stammer oplysningerne fra?
Oplysningerne kan være oplyst af dig selv, f.eks. hvis du anmelder en sag eller du som sigtet, vidne eller offer afgiver forklaring i en sag. Auditørkorpset kan også have indhentet oplysningerne på anden vis, f.eks. fra myndigheder og privatpersoner i forbindelse med, at en militær straffesag efterforskes og sagsbehandles.
Tidsrum for opbevaring af oplysninger
Auditørkorpset opbevarer som udgangspunkt alle personoplysninger indtil der sker aflevering til Rigsarkivet efter arkivloven, ligesom personoplysningerne overdrages til Rigsarkivet som en integreret del af de sagstyper, der er omfattet af Auditørkorpsets afleveringspligt til Rigsarkivet.
Kategorier af eventuelle modtagere af personoplysninger
Auditørkorpset videregiver regelmæssigt personoplysninger i forbindelse med en straffesags behandling navnlig til følgende modtagere:
- Domstolene
- Politi og den civile anklagemyndighed
- Forsvarsadvokat
- Kriminalforsorgen
- Kriminaltekniske samarbejdspartnere
- Forsvarets myndigheder
Auditørkorpset videregiver også i enkeltstående tilfælde oplysninger til koalitionsparter og eventuelt fremmede landes myndigheder med henblik på gennemførelse af efterforskningen. Endvidere kan der ske udveksling med FN og Nato.
Dine rettigheder efter retshåndhævelsesloven
Du har som udgangspunkt ret til at få bekræftet, om vi behandler oplysninger om dig. Dette kaldes din ret til indsigt og betyder, at du også har ret til at få adgang til oplysningerne og få meddelelse om:
- Formål med og retsgrundlag for behandling af oplysningerne
- De berørte kategorier af personoplysninger
- De modtagere eller kategorier af modtagere, som personoplysningerne er videregivet til herunder navnlig modtagere i tredjelande eller internationale organisationer
- Om muligt det påtænkte tidsrum hvor personoplysningerne vil blive opbevaret, eller, hvis dette ikke er muligt de kriterier, der anvendes til at fastlægge dette tidsrum
- Retten til at anmode den dataansvarlige om berigtigelse eller sletning af personoplysninger eller begrænsning af behandling vedrørende den registrerede
- Retten til at indgive en klage til tilsynsmyndigheden og kontaktoplysningerne for tilsynsmyndigheden
- Hvilke personoplysninger, der er omfattet af behandlingen, og enhver tilgængelig oplysning om, hvorfra de stammer.
Din ret til at få indsigt kan udsættes til et senere tidspunkt, begrænses eller helt nægtes, hvis det vurderes, at din ret bør vige for at:
- undgå, at der lægges hindringer i vejen for officielle eller retlige undersøgelser, efterforskninger eller procedurer
- undgå at skade forebyggelsen, afsløringen, efterforskningen eller retsforfølgelsen af strafbare handlinger eller fuldbyrdelsen af strafferetlige sanktioner
- beskytte den offentlige sikkerhed
- beskytte statens sikkerhed eller
- beskytte dine eller andres rettigheder
Af samme årsager kan der også være tilfælde, hvor vi ikke kan oplyse, om vi behandler oplysninger om dig.
Du har krav på en skriftlig og begrundet afgørelse, hvis din ret til indsigt i oplysninger udsættes, begrænses eller nægtes, eller hvis du får afslag på en anmodning om berigtigelse, sletning eller begrænsning af behandling. Du har også krav på at få en klagevejledning.
Under pkt. 5 herunder kan du læse om dine klagemuligheder eller lade Datatilsynet varetage dine rettigheder.
Behandling af personoplysninger uden for militære straffesager
Forsvarsministeriets Auditørkorps behandler også personoplysninger i forbindelse med bl.a. behandlingen af personalesager, herunder tjenestemandssager, arbejdsskadesager og erstatningssager og sager om arbejdsmiljø og eventuelle andre forvaltningsretlige sager som fx aktindsigt og sager om indsigt i personoplysninger.
Auditørkorpset behandler endvidere høringer og henvendelser fra blandt andet Forsvaret og Hjemmeværnet, herunder som hjemmeværnets rådgiver i strafferetlige forhold begået af ansøgere eller medlemmer af hjemmeværnet.
Auditørkorpset behandler navnlig personoplysninger for at varetage de opgaver, der følger af ansættelsesforhold og øvrige lovkrav.
(Under pkt. 1 ovenfor kan du læse om behandling af personoplysninger inden for området for militære straffesager)
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven (lov nr. 502 af 23. maj 2018) finder anvendelse for behandling af personoplysninger uden for den militære retspleje.
Rettighederne bidrager til åbenhed og gør dig i stand til at varetage dine interesser.
Formålet med Auditørkorpsets behandling af personoplysninger udenfor strafferetsplejen
Auditørkorpset er en uafhængig myndighed under Forsvarsministeriet, der har personale ansat, som blandt andet er omfattet af såvel personalemæssig lovgivning som f.eks. arbejdsmiljølovgivningen.
Auditørkorpset behandler oplysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) i forbindelse med behandlingen af personalemæssige forhold, ansættelse, afskedigelse, sygdom og arbejdsskader samt arbejdsmiljø. Forsvarsministeriets Auditørkorps behandler ligeledes personoplysninger i relation til ansøgere og medlemmer af hjemmeværnet som led i Auditørkorpsets virke som strafferetlig konsulent for hjemmeværnet.
Oplysningerne behandles i it-systemer, primært sagsbehandlingssystemerne DeMars og KESDH.
Hvor stammer oplysningerne fra?
Oplysningerne kan være oplyst af dig selv, f.eks. hvis du søger om aktindsigt eller indsigt i dine persondataoplysninger. Auditørkorpset kan også have indhentet oplysningerne på anden vis, f.eks. fra myndigheder. Dette vil dog altid ske med lovhjemmel eller samtykke fra dig.
Tidsrum for opbevaring af personoplysninger
Auditørkorpset opbevarer som udgangspunkt alle personoplysninger indtil der sker aflevering til Rigsarkivet efter arkivloven, ligesom personoplysningerne overdrages til Rigsarkivet som en integreret del af de sagstyper, der er omfattet af Auditørkorpsets afleveringspligt til Rigsarkivet.
Kategorier af eventuelle modtagere af personoplysninger
Auditørkorpset videregiver regelmæssigt personoplysninger udenfor strafferetsplejen i virke som offentlig myndighed navnlig til følgende modtagere:
- Forsvarsministeriets personalestyrelse
- Hjemmeværnet
- Politiet
Dine rettigheder
Du har som udgangspunkt ret til at få bekræftet, om vi behandler oplysninger om dig. Dette kaldes din ret til indsigt og betyder, at du også har ret til at få adgang til oplysningerne og få meddelelse om:
- formål med og retsgrundlag for behandling af oplysningerne
- de berørte kategorier af personoplysninger
- de modtagere eller kategorier af modtagere, som personoplysningerne er videregivet til herunder navnlig modtagere i tredjelande eller internationale organisationer.
- om muligt det påtænkte tidsrum hvor personoplysningerne vil blive opbevaret, eller, hvis dette ikke er muligt de kriterier, der anvendes til at fastlægge dette tidsrum
- retten til at anmode den dataansvarlige om berigtigelse eller sletning af personoplysninger eller begrænsning af behandling vedrørende den registrerede
- retten til at indgive en klage til tilsynsmyndigheden og kontaktoplysningerne for tilsynsmyndigheden
- hvilke personoplysninger, der er omfattet af behandlingen, og enhver tilgængelig oplysning om, hvorfra de stammer.
Din ret til at få indsigt kan udsættes til et senere tidspunkt, begrænses eller helt nægtes, hvis det vurderes, at din ret bør vige blandt andet for at:
- beskytte statens sikkerhed
- beskytte forsvaret
- beskytte den offentlige sikkerhed
- undgå at skade forebyggelsen, afsløringen, efterforskningen eller retsforfølgelsen af strafbare handlinger eller fuldbyrdelsen af strafferetlige sanktioner
- beskytte andre vigtige målsætninger i forbindelse med beskyttelse af Den Europæiske Unions eller en medlemsstats generelle samfundsinteresser, eller
- beskytte dine eller andres rettigheder
Af samme årsager kan der også være tilfælde, hvor vi ikke kan oplyse, om vi behandler oplysninger om dig.
Du har krav på en skriftlig og begrundet afgørelse, hvis din ret til indsigt i oplysninger udsættes, begrænses eller nægtes, eller hvis du får afslag på en anmodning om berigtigelse, sletning eller begrænsning af behandling. Du har også krav på at få en klagevejledning.
Under pkt. 5 nedenfor kan du læse mere om dine klagemuligheder eller lade datatilsynet varetage dine rettigheder.
Dataansvarlig
Auditørkorpset omfatter Generalauditoriatet og Auditørkontoret.
Generalauditøren er dataansvarlig for Forsvarsministeriets Auditørkorps.
Generalauditøren har følgende kontaktoplysninger:
Forsvarsministeriets Auditørkorps Generalauditøren Kastellet 14A 2100 København Ø Tlf.: 72 81 10 40
E-mail: fauk-databeskyttelse@mil.dk
Databeskyttelsesrådgiveren
Generalauditøren har udpeget en databeskyttelsesrådgiver, som inddrages i alle spørgsmål om beskyttelse af personoplysninger. Databeskyttelsesrådgiveren har til opgave at rådgive Generalauditøren, Auditøren og de ansatte om korrekt og sikker behandling af personoplysninger under hensyntagen til de registreredes og andre berørte personers rettigheder og legitime interesser. Databeskyttelsesrådgiveren samarbejder med Datatilsynet og fungerer som Datatilsynets kontaktpunkt hos Generalauditøren.
Du kan læse mere om databeskyttelsesrådgiverens opgaver i artikel 37–39 i databeskyttelsesforordningen samt lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger §§ 30-31.
Databeskyttelsesrådgiveren ved Forsvarsministeriets Auditørkorps kan kontaktes på denne mail: fauk-databeskyttelse@mil.dk
Eller ved at sende et brev til:
Forsvarsministeriets Auditørkorps, Generalauditoriatet, Kastellet 14A, 2100 København Ø.
Klagemuligheder
Auditørens afgørelser truffet efter databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og retshåndhævelsesloven samt Auditørens behandling af personoplysninger om dig kan påklages til Generalauditøren og Datatilsynet.
Generalauditørens afgørelser truffet efter databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og retshåndhævelsesloven samt Generalauditørens behandling af personoplysninger om dig kan påklages til Forsvarsministeriet og Datatilsynet.
Datatilsynet er tilsynsmyndighed for behandling af personoplysninger. Du har i nogle tilfælde ret til at lade Datatilsynet udøve dine rettigheder i forhold til Auditørens eller Generalauditørens behandling af dine oplysninger, fx når din ret til indsigt er blevet begrænset.
Du kan læse mere om Datatilsynet, og se tilsynets vejledning om klageadgang mv. på Datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk.
Kontaktoplysninger
Forsvarsministeriets Auditørkorps
Generalauditøren
Kastellet 14A
2100 København Ø
Tlf.: +45 7281 1040
E-mail: fauk-myn@mil.dk
Forsvarsministeriets Auditørkorps
Auditøren
Toldboden1, 3. sal C
8800 Viborg
Tlf.: +45 7281 1080
E-mail: fauk-ktp-au@mil.dk
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
2100 København Ø
Tlf.: +45 7281 0000
E-mail: fmn@fmn.dk
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf.: +45 3319 3200
E-mail: dt@datatilsynet.dk
Læs mere på www.datatilsynet.dk/kontakt