Nye chefer i den militære anklagemyndighed - Forsvarets Auditørkorps
Ved kongelig approbering er det godkendt, at politimester Michael Sverdlin-Højer udnævnes til vicegeneralauditør, og at politiassessor af 1. grad Peter Rask udnævnes til auditør hos Auditøren i København. Begge tiltræder den 1. september 2011.
22-08-2011 - kl. 15:59
Politimester Michael Sverdlin-Højer er 42 år og har en bred karriere inden for den civile anklagemyndighed - Justitsministeriets departement og Rigspolitiet - og har senest gjort tjeneste som chef for Justitsministeriets færdsels- og våbenkontor og som politimester i Rigspolitiet.
Politiassessor Peter Rask er 47 år og har en mangeårig erfaring med straffesagsbehandlingen fra sin tjeneste i politi og anklagemyndighed, senest som politiassessor i Midt- og Vestsjællands Politi og Københavns Vestegns Politi. Peter Rask skal sammen med auditør Lone Damgaard varetage behandlingen af militære straffesager øst for Storebælt, ved de nordatlantiske kommandoer og de danske styrker i internationale militære operationer m.v.
Lars Stevnsborg
Generalauditør
22. august 2011
22. august 2011