Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

    Indholdsområde

     
    Pressemeddelelse i forbindelse med udgivelse af Auditørkorpsets årsberetning 2009 
    Forsvarets Auditørkorps udsender i dag sin årsberetning 2009.
    07-04-2010 - kl. 12:00

    Forsvarets Auditørkorps udsender i dag årsberetningen for 2009. Årsberetningen kan læses på hjemmesiden www.fauk.dk., ligesom den snarest vil blive udgivet i trykt format.

    2009 blev et travlt år med mange og omfattende efterforskninger i både ind- og udland.

    Forsvarets engagement i de internationale missionsområder præger fortsat dagligdagen. Det gælder ikke mindst undersøgelserne i forbindelse med det store antal danske soldater, der blev dræbt eller såret ved bombeangreb eller i kamp i Afghanistan.

    Flere af årets efterforskninger har lagt beslag på meget betydelige ressourcer. Det har f.eks. været tilfældet med komplekset af sager omkring udgivelsen af bogen ”Jæger – i kamp med eliten”.

    Antallet af nye strafferetlige undersøgelser steg med ca. 10 % til godt 2.000, og antallet af sanktioner i militære straffesager blev øget med ca. 13 % til godt 700. Der var navnlig en stigning i antallet af sanktioner for udeblivelse efter militær straffelov og overtrædelse af færdselsloven. Færdselssagerne tegner sig fortsat for mere end halvdelen af sanktionerne.

    Presset på de øvrige sagsområder var også mærkbart. Blandt andet steg antallet af sager om personvurderinger af ansøgere til hjemmeværnet med godt 15 %.

    Eventuelle spørgsmål til årsberetningen for 2009 kan rettes til generalauditør Lars Stevnsborg på telefon 72 26 50 00.

    Forsvarets Auditørkorps´ Årsberetning 2009